Social ansvarlighed

Stop madspild

I Super1 bekæmper vi madsspild. Madspild er ikke kun belastende for økonomien, men også for vores miljø og samfundet generelt.

I vores butikker har vi ikke flerstykstilbud - du behøver ikke købe flere styk for at få den billige pris. Derudover sætter vi priserne ned på datovarer. 

Ved at reducere madspild får du mere for pengene og samtidig gavner det vores miljø.

 

Gode råd til at undgå madspild:

- Hold orden i dit køleskab

- Brug de ældste madvarer først

- Køb ikke mere, end du kan nå at spise

Bæredygtig emballage

I samarbejde med Reitan Distribution har vi eneforhandlingen af REMA 1000 produkterne i Grønland.

Mange af produkterne har fået et bæredygtigt ansigtsløft med ny miljøvenlig emballage. Næsten alle vask- og rengøringsprodukterne er nu fremstillet af genanvendt plast. Indholdet i produkterne er der ikke ændret på, og prisen er stadig den samme.

Meget mere discount med holdning!

Aviser med omtanke for miljøet

Med omtanke for miljøet bliver vores tilbudsaviser trykt på bæredygtige materialer med FSC certificering.

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. I FSC-skove bliver der aldrig fældet mere træ, end skoven selv kan nå at reproducere. Samtidig er FSC sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.

Det kalder vi discount med holdning.

Uddeling af vores aviser

Vi støtter børn og unge i lokalsamfundet. I Nuuk har vi igennem mange år en aftale med sports klubben NS 84. NS 84 koordinerer med forskellige klubber og skoleklasser i årgangene 7., 8. og 9. klasse, at vores aviser omdeles. 

Hver klub/klasse er ansvarlige for deres egne ruter. Det er deres opgave, at bringe aviserne ud til husstandene - dog ikke de steder, som har angivet "reklamer - nej tak" på postkassen. 

De unge lærer at tage ansvar, at koordinere med hinanden og tjener på denne måde penge til klubben/klassen.

Socialt engagement

Som en stærk discount butik, vil vi gerne være en del af lokalsamfundet og støtter engagementer, der skaber glæde og værdi.

Vi støtter bl.a. Røde Kors initiativer, Stop Kræften, Nakuusa Landsindsamling, Læs for Livet, Lions Club, Mo(ve)ment Copenhagen samt mange andre lokale børneprojekter.

Vores primære formål med den sponsorstøtte vi yder er:
• At støtte op omkring projekter og tiltag, der skaber værdi for lokalsamfundet.
• At yde økonomisk støtte eller fysiske produkter til konkrete projekter, der tilgodeser udsatte børn.

Vi støtter ikke:
• Privatpersoner eller foreninger via fast kontingent.